John Kerry - Nyheder om John KerryKandidaterne til præsidentvalget ses sammen med Hollywoods store stjerner I slutfasen af en amerikansk præsidentvalgkamp lader kandidaterne sig gerne se på TV sammen med nogle af Hollywoods store stjerner, men denne gang kniber det for den ene af ka......ndidaterne. Hvor John Kerry har kendte støtter i snesevis, har George W. Bush blot Arnold Schwarzenegger, og han medvirker kun modstræbende i præsidentens valgkamp. Den tidligere »Terminator« har ikke lyst til at blive for tæt forbundet med den meget konservative Bush, så det er kun her i weekenden, han giver en hånd med. Kerry derimod kan trække på Leonardo DiCaprio, Neil Diamond, Ben Stiller, Robert De Niro, Bruce Springsteen, Ben Affleck og mange, mange flere. Ifølge BBC skyldes den store forskel ikke, at det republikanske parti helt mangler fodfæste i Hollywood, men derimod at de færreste republikanske kendisser vil sættes i bås med præsidentens religiøse konservatisme. Bush har trods alt støtter blandt film- musik og TV-stjernerne. Blandt de bedst kendte er Bruce Willis, Kelsey Grammer og countrysangerinden Reba McEntire. Ingen af de tre har dog ønsket at gå aktivt ind i valgkampen for præsidenten. På tirsdag afgøres det, hvem der sidder i Det Hvide Hus de næste fire år. Flere nyheder om John Kerry |
Nyheder om kendte
Få nyheder om Kandidaterne til præsidentvalget ses sammen med Hollywoods store stjerner og de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
I slutfasen af en amerikansk præsidentvalgkamp lader kandidaterne sig gerne se på TV sammen med nogle af Hollywoods store stjerner, men denne gang kniber det for den ene af ka...