|
Musik nyhed om Dave Grohl skal være far
Dave Grohl skal være farRockscenen vrimler snart med nyfødte. Den seneste vordende far, er Dave Grohl. Foo Fighters-sangerens hustru Jordyn Blum venter parrets første barn til foråret.Rygterne om ... ...en forestående familieforøgelse har svirret i flere måneder og i et interview med MTV forleden lukkede gruppens trommeslager Tayler Hawkins hemmeligheden ud. »Vi tager på Europa-turné her i januar og er også væk i februar, men vi er nødt til at være hjemme i marts, for da skal Dave og hans kone have barn«, sagde Hawkins og tilføjede: »Men det skulle jeg vist ikke have sagt«. Grohl kan altså snart stille op i den voksende række af rockstjernefædre. I september meddelte Queens of the Stone Age-forsangeren Josh Homme, at hans kone Brody Dalle var gravid og i november fortalte White Stripes-sangeren Jack White, at hans supermodelkone Karen Elson også venter sig. Kort før jul blev Travis-guitaristen Andy Dunlop far, da hans kone Jo fødte en dreng, og bandets forsanger Fran Healys forlovede Nora Kryst kan nårsomhelst nedkomme med deres første barn. Desuden blev Blink-182-trommeslageren Travis Barker og hans kone Shanna Moakler forældre juleaften. De fik datteren Alabama Luella. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
