|
Film & TV nyhed om Natklubejer afslører for meget om de celebre kunder
Natklubejer afslører for meget om de celebre kunderIndehaveren af en natklub i New York er blevet tvunget til at fremsætte en offentlig undskyldning til sine celebre kunder. Han er nemlig kommet til at afsløre for meget om der......es drikkevaner. Under et nyligt ophold i Sydamerika lod Jeffrey Jah sig interview til bladet Veja, hvor han fortalte om stjerner som Joaquin Phoenix, Paris Hilton og Tobey Maguire. For eksempel sladrede han løs om, at han på et tidspunkt måtte sende en stangberuset Phoenix hjem, ligesom han beskrev, hvordan han engang var med til at bære en vissen Hilton ud fra hendes egen fest. Natklubejeren diskede også op med detaljer om de særlige arrangementer, der var nødvendige, hvis Maguire besøgte klubben samtidig med Phoenix, så »Spider-Man«-stjernen kunne undgå sin kollega. Også Tom Cruise, Nicole Kidman, Sean »P. Diddy« Combs og tryllekunstnerne David Copperfield og David Blaine blev nævnt i Jahs snak med det sydamerikanske blad, og det nytter ikke, at han påstår sig fejlciteret. Jahs samarbejdspartnere fra den trendy natklub Lotus har tvunget ham til at undskylde. »Jeg overtrådte alle regler for det privatliv, vores højt skattede gæster har krav på. Jeg er utroligt ked af det«, siger han. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
