|
Film & TV nyhed om »The Dark Knight« / »Mumien: Dragekejserens grav« m.fl.
»The Dark Knight« / »Mumien: Dragekejserens grav« m.fl.Batman hersker fortsat i de nordamerikanske biografer. I den forløbne weekend solgte »The Dark Knight« billetter for 43,8 millioner dollars, godt 207 millioner kroner, og er...... nu kun 74 millioner dollars fra at overhale »Star Wars« og blive alle tiders næststørste kommercielle succes i USA og Canada. Ugens andenplads går til Brendan Fraser og Maria Bello i »Mumien: Dragekejserens grav«, der med en omsætning på 42,5 millioner dollars, knap 200 millioner kroner, var tæt på at bide Batman i haserne. På trediepladsen ligger komedien »Step Brothers« med Will Ferrell og John C. Reilly i hovedrollerne. Den solgte billetter for 16,3 millioner dollars. Kevin Costners politiske satire »Swing Vote« skuffer fælt. Den spillede kun 6,3 millioner dollars ind og må nøjes med en kneben sjetteplads. Fisakoen kan blive en kostbar oplevelse for Costner, som har finansieret filmen af egen lomme. Den samlede nordamerikanske biograf-top 10 ser således ud: 1. »The Dark Knight« 2. »Mumien: Dragekejserens grav« 3. »Step Brothers« 4. »Mamma Mia!« 5. »Journey to the Center of the Earth« 6. »Swing Vote« 7. »Hancock« 8. »WALL-E« 9. »The X-Files: I Want to Believe« 10. »Space Chimps«. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
