|
Film & TV nyhed om Josh Brolin / Jeffrey Wright
Josh Brolin / Jeffrey WrightDe politifolk, som sidste weekend anholdt Josh Brolin og Jeffrey Wright, anklages nu for overdreven magtanvendelse.Skuespillerne og fem medlemmer af deres filmhold blev la... ...gt i håndjern efter et værtshusslagsmål, da de ville forhindre ordensmagten i at anholde en beruset lysmand. Resultatet blev, at hele flokken blev taget med til afkøling i detentionen. Et vidne fortæller nu frokostavisen New York Daily News, at der var 10 betjente på stedet, og at de optrådte særdeles aggressivt. En af dem fyrede sågar en peberspray af i hovedet på et medlem af den overrislede gruppe. Politiet i Shreveport, Lousiana, hvor episoden fandt sted, fastholder, at betjentene må anvende den magt, de finder nødvendig. »Vi kan ikke gå i detaljer med den konkrete sag, men Mr. Brolin og andre blandede sig, da vi eskorterede Mr. Wright og lysmanden ud fra værtshuset, der havde klager over deres støjende opførsel«, siger kriminalbetjent Rod Demery. Både Brolin og Wright blev i løbet af få timer løsladt mod kaution, men de er stadig sigtet for at blande sig i politiets arbejde. Anledningen til byturen var, at Oliver Stones nye film »W« om præsident George W. Bush var færdigindspillet op til weekenden. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
