|
Musik nyhed om Nancy Sinatra
Nancy SinatraEn ny Sinatra går nu på barrikaderne for at kæmpe for royalties til kollegerne. Onsdag flyver Nancy Sinatra til Washington for at fremlægge sine synspunkter ved en kongreshø......ring. I 1988 skubbede hendes far Frank Sinatra på for at få gennemført en lov, der skulle sikre alle amerikanske kunstnere betaling, når de blev spillet i radioen. Ol’ Blue Eyes skrev blandt andet til sine kolleger og forklarede problemstillingen: »Jeg tror på, at vi kan opnå noget, hvis vi står sammen«, hed det i sangerens brev. Hans datter tager til hovedstaden på vegne af koalitionen MusicFirst, der består af musikere, pladeselskaber og andre organisationer i musikindustrien. Sinatra får selskab af blandt andre guitaristen Dave Navarro, hip-hop-gruppen Sugarhill Gang og popsangerinden Kristine W. De vil alle opfordre politikerne til at stemme for et lovforslag, der er fremsat af to demokrtatiske kongresmedlemmer og vil sikre kunstnerne en rimelig afregning, når deres musik bliver spillet i radioen. Også brancheforeningen The Copyright Alliance støtter lovforslaget, der kommer til afstemning den 17. juni. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
