Film & TV nyhed om Patrick Swayze / »The Beast«


Patrick Swayze / »The Beast«

Noget kunne tyde på, at de dramatiske rygter om Patrick Swayzes umiddelbart forestående død er noget overdrevne. Hans kræftsygdom får i hvert fald ikke lov at forhindre skues...


...pillerens medvirken i den nye TV-serie »The Beast«.
New York Times skriver, at Swayze fortsætter arbejdet på projektet, hvilket Zack Van Amburg fra producenten Sony Pictures Television kalder »inspirerende og næsten uden fortilfælde«.
Swayze informerede i marts TV-studiet om, at han havde fået konstateret kræft i bugspytkirtlen og Van Amburg oplyser, at »Dirty Dancing«-stjernen ikke lagde skjul på, at sygdommen var livstruende.
På det tidspunkt var seriens pilotafsnit indspillet, hvilket bragte producenten i en vanskelig situation. Den 55-årige skuespiller meddelte imidlertid, at han agtede at opfylde sin kontrakt. Han var overbevist om, at hans gode fysiske form ville hjælpe ham med at overvinde sygdommen. »Han mindede os om, at han både er danser og cowboy på sin ranch. »Jeg skal nok slå dettehér«, sagde han«, beretter Van Amburg.
Der er foreløbig planlagt 13 timelange afsnit af »The Beast«, hvor Swayze skal spille en ældre FBI-agent. Skuespilleren har det så godt, at hans læger har givet grønt lys for det krævende projekt. Indspilningen begynder i august og ventes at vare i hvert fald fire måneder.




Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Patrick Swayze / »The Beast«
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Film & TV   >  Patrick Swayze / »The Beast«...