|
Film & TV nyhed om Bob Anderson
Bob AndersonSkuespilleren Bob Anderson er død af kræft, 75 år gammel. Han sov ind i sit hjem i Palm Springs fredag, oplyser hans hustru Victoria.Anderson var kendt fra Frank Capras ju... ...leklassiker »It’s a Wonderful Life«, på dansk »Det er herligt at leve«, hvor han spillede James Stewarts figur som ung. Robert J. Anderson voksede op i en rigtig Hollywood-familie. Hans far Gene var assisterende instruktør, hans onkler William Beaudine og James Flood var instruktører og hans brødre og flere fætre var scenografer. Selv blev Anderson kastet ind i branchen som ganske lille, da der skulle bruges et spædbarn i en filmscene. Som syvårig medvirkede han i Shirley Temple-filmen »Young People« fra 1940 og fortsatte i produktioner som »A Tree Grows in Brooklyn« fra 1945. Anderson blev dog bedst kendt for sin rolle som den 13-årige Bailey i »Det er herligt at leve«, der fik premiere i 1946. Under Koreakrigen meldte skuespilleren sig til aktiv tjeneste i den amerikanske flåde, hvor han arbejdede som fotograf på hangarskibe.. Da Anderson var blevet hjemsendt, tilbragte han 40 år i filmindustrien, men denne gang primært bag kameraet. Han startede som instruktørassistent og arbejdede sig op og endte med at blive produktionschef på både film og TV-serier, oplyser hans enke. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
