Madonna - Nyheder om MadonnaMadonna Hun reagerer sjældent på rygter om sit ægteskab, men nu har Madonna fået nok. Sangerinden dementerer de vedholdende skriverier om, at hun vil forlade sin mand Guy Ritchie.... ... Ifølge de nyeste rygter skal Madonna have allieret sig med den celebre skilsmiseadvokat Nicholas Mostyn, men det har intet på sig, fastslår popdronningens talskvinde Liz Rosenberg. »De historier er komplet usande«, lyder det. Madonna og Ritchie, som giftede sig i december 2000, har været plaget af skilsmisserygter hele året. Sladderpressen har blandt andet hæftet sig ved, at parret i lange perioder har opholdt sig på hver sit kontinent, hvilket ifølge Rosenberg udelukkende skyldes ægtefællernes job. Madonnas bror Christopher Ciccone er på vej med en åbenhjertig erindringsbog om sin berømte storesøster - uden hendes tilladelse. Cicccone skriver ikke selv, men samarbejder med den berygtede journalist og forfatterinde Wendy Leigh, som tidligere har udsendt biografier om kendisser som Liza Minnelli, John F. Kennedy Jr. og Grace Kelly. Værket om sangerinden og hendes 47-årige bror udkommer på forlaget Simon & Schuster og ligger efter planen hos de amerikanske boghandlere i næste måned. Det sker dog ikke med popdronningens gode vilje. »Madonna har ikke samarbejdet med nogen forfatter om nogen biografi om hende selv«, fastslår talskvinden Liz Rosenberg. Madonnas forhold til broderen er efter sigende blevet anspændt de senere år. De to søskende arbejdede ellers tæt sammen i starten af 1990erne. Cicccone var således medinstruktør på hendes dokumentar »I seng med Madonna« fra 1991 og var to år senere med til at instruere hendes »Girlie Show« turné. Flere nyheder om Madonna |
Nyheder om kendte
Få nyheder om Madonna og de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
Hun reagerer sjældent på rygter om sit ægteskab, men nu har Madonna fået nok. Sangerinden dementerer de vedholdende skriverier om, at hun vil forlade sin mand Guy Ritchie.