Film & TV nyhed om Hollywood træder på speederen


Hollywood træder på speederen

Frygt for en ny storkonflikt har fået Hollywood-studierne til at træde på speederen.
I de første tre måneder af året er produktionen øget med 11 procent i forhold til samme...


... kvartal i 2007.
Studiernes overenskomst med skuespillerforbundet Screen Actors Guild, SAG, udløber den 30. juni og hvis ikke parterne bliver enige inden, kan strejken være en realitet den 1. juli.
I november sidste år nedlagde manuskriptforfatterne arbejdet og den konflikt nåede at lamme Hollywood inden parterne nåede frem til et forlig efter 100 dages forløb.
SAG har indledt forhandlinger med arbejdsgivernes organisation Alliance of Motion Picture and Television Producers og den 5 maj starter drøftelserne med den anden store fakforening American Federation of Television and Radio Artists, Aftra. Efter 10 dages forhandlinger må SAG konstatere, at de værste knaster er brugen af skuespillernes arbejde på internettet og DVD - præcis det samme som skilte vandene, da manuskriptforfatterne sad ved forhandlingsbordet.
De store studier sætter farten op, fordi de vil have så mange film færdige som muligt inden en mulig strejke. Alternativet er en afbrudt produktion.
Det var oprindeligt meningen, at SAG og Aftra skulle have forhandlet sammen, men de to fagforeninger kunne ikke blive enige om om en fælles strategi og valgte at mødes med arbejdsgiverne hver for sig.




Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Hollywood træder på speederen
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Film & TV   >  Hollywood træder på speederen...