|
Musik nyhed om Buddy Miles
Buddy MilesTrommeslageren Buddy Miles er død i sit hjem i Texas, 60 år gammel.Miles fik sit gennembrud som trommeslager for soulsangeren Wilson Pickett og gruppen The Delfonics, men ... ...hans lykke var for alvor gjort, da han i starten af 1960erne blev gode venner med en guitarist ved navn Jimi Hendrix. De to unge mænd spillede sammen på Hendrix’ banebrydende album »Electric Ladyland« og dannede derefter Band of Gypsys. Gruppen fik en kort levetid og udsendte blot et enkelt livealbum, men efter Band of Gypsys var opløst, fortsatte Miles med at spille trommer for Hendrix. Hovedparten af materialet blev dog først udsendt efter guitaristens død i 1970. I 1970erne og starten af ‘80erne havde Miles en længere nedtur og røg blandt andet i fængsel flere gange. Musikeren vendte dog stærkt tilbage i en række reklamefilm, som han lagde stemme til. I 1988 indspillede han Marvin Gaye-hittet »I Heard It Through the Grapevine« til kampagnen og fik et stort radiohit i USA. Det blev springbrættet til et musikalsk comeback. Miles fandt atter trommerne frem. og blev en efterspurgt studiemusiker. Sammen med Band of Gypsys-bassisten Billy Cox genoplivede han gruppen i 2006 og udsendte livealbummet »The Band of Gypsys Return«. Cox fortæller, at han var i studiet med Miles i oktober, og de to musikere havde planlagt en ny Band of Gypsys-genforening sidst på foråret. »Nu behøver Jimi Hendrix ikke holde auditions i Himlen mere. Den rigtige trommeslager er lige landet«, hedder det i en udtalelse fra bassisten. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
