|
Film & TV nyhed om »Rambo«
»Rambo«Hundreder af burmesere samledes i går i Singapore for at mindes ofrene for urolighederne i September sidste år. De sang deres nationalsang og så »Rambo«. Arrangøren Overseas...... Burmese Patriots havde valgt den usædvanlige hyldest, fordi helten i Sylvester Stallones nye film tager kampen op mod Burmas forhadte militærstyre. Der var stilhed i biografen under det meste af filmen, men publikum brød ud i højlydt jubel, da John Rambo i Stallones skikkelse begyndte at nedslagte burmesiske soldater. De fremstilles som både brutale og afstumpede. »Burma venter på en helt, der ligesom Rambo kan gå i spidsen for en revolution«, sagde ingeniøren Maung Zaw til nyhedsbureauet AFP efter filmen. Hans landsmand Ahkar Aung påpegede, at »Rambo« minder folk om, hvor hensynsløst Burmas militærregime er. »Rambo« er forbudt i Burma og politiet har givet gadesælgerne strenge ordrer på at holde sig fra piratkopierede DVD’er med filmen. Den er dog nem nok at få fat på alligevel og burmeserne elsker den. Militærregimet kaldet Burma for Myanmar, men det afskyr frihedskæmperne. De vil beholde landets oprindelige navn. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
