|
Film & TV nyhed om Katherine Heigl m.fl.
Katherine Heigl m.fl.Anerkendelserne vælter ned over Katherine Heigl for tiden. Den Emmy-belønnede »Greys hvide verden«-stjerne høster ros for sin seneste biograffilm »27 Dresses« og nu er hun og......så kåret som fem millioner mænds idealkæreste. Skuespillerinden topper 2008-udgaven af en meningsmåling, hjemmesiden AskMen.com gennemfører hvert år. Læserne blev som altid præsenteret for en liste på 99 navne og bedt om at stemme på den kvinde, de synes rummer flest af de kvaliteter, den ideelle kone eller kæreste skal have. Det gælder egenskaber som intelligens, humor, udstråling og ambitioner, ligesom udseendet naturligvis også tæller. Heigl vinder foran undertøjsmodellen Alessandra Ambrosio og skuespillerinden Kate Beckinsale. Fjerde- og femtepladsen går til Eva Mendes og Jessica Alba. Længere nede i top 10 ses Scarlett Johansson, Jessica Biel og Rihanna. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
