|
Film & TV nyhed om »Hannah Montana & Miley Cyrus: Best of Both Worlds Concert« m.fl.
»Hannah Montana & Miley Cyrus: Best of Both Worlds Concert« m.fl.John Rambo får tæv igen - af en 15-årig popstjerne. I sidste uge blev »Rambo« overhalet af komedien »Meets the Spartans« og i dag er det Miley Crys, der giver Sylvester Stall......ones actionhelt baghjul. Sangerindens koncertfilm er strøget til tops på den nordamerikanske biografhitliste, mens »Rambo« må lade sig nøje med en sjetteplads. »Hannah Montana & Miley Cyrus: Best of Both Worlds Concert« solgte billetter for 29 millioner dollars, cirka 145 millioner kroner, og snupper førstepladsen langt foran Jessica Albas nye gyser »The Eye«, der er noteret for en weekendomsætning på 13 millioner dollars, godt 65 millioner kroner. Katherine Heigls bryllupskomedie »27 Dresses« ligger ligesom i sidste uge nummer tre, denne gang med et billetsalg på 8,4 millioner dollars. »Rambo« nede på sjettepladsen kan kun mønstre en omsætning på syv millioner. Værre er det dog gået Eva Longorias komedie »Over Her Dead Body«, der blev sablet ned af anmelderne og er weekendens største fiasko. »Desperate Housewives«-stjernen klarer ikke en placering i den nye top 10, som ser således ud: 1. »Hannah Montana & Miley Cyrus: Best of Both Worlds Concert« 2. »The Eye« 3. »27 Dresses« 4. »Juno« 5. »Meet the Spartans« 6. »Rambo« 7. »The Bucket List« 8. »Untraceable« 9. »Cloverfield« 10. »There Will Be Blood«. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
