Film & TV nyhed om Robert Redford / »A Walk in the Woods«


Robert Redford / »A Walk in the Woods«

Hollywood-sværvægterne Robert Redford og Barry Levinson slår sig sammen om en filmatisering af rejseforfatteren Bill Brysons bog »A Walk in the Woods«.
Levinson vil forment...


...lig instruere, mens Redford producerer og påtager sig den ene af de to hovedroller.
Det var oprindeligt meningen, at Redford og Paul Newman skulle have spillet sammen, men før de to gamle venners sidste film kunne realiseres, valgte Newman at gå på pension.
Redford beklagede, at det gik sådan, men har valgt at køre videre med projektet.
På grund af manuskriptforfatternes strejke kan det vare noget, før der foreligger en drejebog og branchebladet Hollywood Reporter vil derfor vide, at Redford indspiller en anden film først. Skuespilleren arbejder nemlig sideløbende på en beretning om baseballtræneren Branch Rickey, som ansatte den første sorte spiller.
»A Walk in the Woods« handler om Brysons forgæves forsøg på at gennemføre en 3200 kilometer lang naturvandring ad stien Appalachian Trail sammen med en tørlagt og overvægtig alkoholikerven.
Den humoristiske rejseskildring var ifølge Redford perfekt for ham selv og Newman. Skuespilleren har imidlertid erkendt, at »Butch Cassidy & The Sundance Kid« og »Sidste Stik« aldrig får en opfølger og skal nu finde en afløser for vennen.




Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Robert Redford / »A Walk in the Woods«
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Film & TV   >  Robert Redford / »A Walk in the Woods«...