|
Musik nyhed om Ozzy og Sharon Osbourne
Ozzy og Sharon OsbourneDer var enorm interesse for Ozzy og Sharon Osbournes auktion i weekenden. To dages auktion over indbo, musikminder, tøj og andre personlige effekter indbragte 800.000 dollar......s, godt fire millioner kroner, der går til velgørenhed. Interesserede fra hele verden strømmede til det celebre pulterkammersalg, der fandt sted hos Gibson Guitars i Beverly Hills. Ifølge auktionarius Darren Julien var de mest populære katalognumre de effekter, folk kendte fra TV-serien »Familien Osbourne«. Således gik Ozzys stålindfattede briller for 5.250 dollars, hans frakke med broderede flagermus fik hammerslag ved 2.625 dollars og en hundeseng, Elton John engang gav Sharon Osbourne, blev solgt for 2.375 dollars. Den tidligere Black Sabbath-forsangers store kaffekrus indbragte 1.625 dollars og den model af Eiffeltårnet, familien havde stående i køkkenet, gik for 10.000 dollars. Der blev også budt ivrigt, da familien Osbournes kunst kom under hammeren. En Edouard Drouot-skulptur skiftede eksempelvis ejer for 10.500 dollars. »Ozzy Osbournes fans var oppe mod kunstelskerne og i de fleste tilfælde var det faktisk metalhovederne, der bød højest«, fortæller Julien og tilføjer: »Det ser vi ikke ligefrem hver dag«. Alle indtægterne går til den fond, Sharon Osbourne etablerede på Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles, da hun for nogle år siden var blevet helbredt for tyktarmskræft. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
