Musik nyhed om Frank Sinatra


Frank Sinatra

Warner Music erstatter Madonna med Frank Sinatra.
Pladeselskabet, som fornylig måtte vinke farvel til popdronningen, har etableret et samarbejde med Sinatras familie og mål...


...et er at give Ol Blue Eyes en renæssance.
Det nye partnerskab får navnet Frank Sinatra Enterprises og skal varetage alle sangerens efterladte arbejder på plade og film. Sinatras familie i skikkelse af hans tre børn Nancy, Tina og Frank Sinatra junior understreger vigtigheden af at bevare arven efter deres far. »Vi har været ekstremt selektive i valget af partner. Vi har arbejdet sammen med Warner Music Group i mange år og glæder os til, hvad fremtiden bringer«, hedder det i en udtalelse.
Sangeren grundlagde Reprise Records, der i dag er en del af Warner-koncernen og Frank Sinatra Enterprises bliver ejer af sangerens pladeindspilninger fra Reprise-tiden og frem, ligesom croonerens film, TV-programmer, fotos og andet bliver lagt ind i det nye selskab under Warner. Materialet skal danne grundlagt for nye udgivelser, der kan højne interessen for Sinatra. Den legendariske sanger og skuespiller døde i 1998, 82 år gammel.




Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Frank Sinatra
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Musik   >  Frank Sinatra...