|
Musik nyhed om Kelly Osbourne
Kelly OsbourneEt uheldigt fald betød, at Kelly Osbourne måtte opgive at gennemføre sin sidste optræden som Mama Morton i London-opsætningen af musicalen ‘’Chicago’’ fredag aften. Hun havne......de i stedet på sygehuset, men kunne dog udskrives igen i går. Ozzy Osbournes 23-årige datter faldt så uheldigt, at hun slog både nakke og ryg slemt. Mor Sharon kan imidlertid fortælle, at Kelly er ved godt mod, selv om hun er ked af, at hun måtte skuffe publikum på Cambridge Theatre ikke kom på scenen i sin sidste forestilling. ’’Hun slog sig virkelig og bliver nødt til at gå med støttekrave et stykke tid, men hendes humør fejler ikke noget,’’ fortæller sangerindens mor. Far Ozzy vil gerne undgå at komme til skade igen. Han har skilt sig af med den firehjulede motorcykel, han kom galt af sted med for et par år siden. Den tidligere Black Sabbath-forsanger var tæt på at køre sig selv ihjel og nu er den terrængående kværn solgt til fordel for fruens kræftfond. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
