|
Musik nyhed om Alec Baldwin / "The Devil And Daniel Webster"
Alec Baldwin / "The Devil And Daniel Webster"En film, Alec Baldwin instruerede for seks år siden, er netop kommet ud i de amerikanske biografer, men står det til skuespilleren, varer det ikke længe, før den er væk igen....... Han opfordrer folk til at holde sig væk. Kontroverserne gælder "The Devil And Daniel Webster", som Baldwin i 2001 producerede, instruerede og spillede hovedrollen i. Rollelisten talte også Anthony Hopkins, Dan Aykroyd og Jennifer Love Hewitt, men komedien så alligevel aldrig dagens lys - før nu. I fredags var der premiere på en omredigeret version, som har fået titlen "Shortcut To Happiness". Studiet har også ændret på rulleteksterne, så Baldwin ikke længere optræder som instruktør og producer. Skuespilleren er stærkt utilfreds med resultatet, som han kalder "uigenkendeligt miskmask" og han råder biografgængerne til at boykotte filmen. "Alec er med i den film, men har ellers intet at gøre med den. Han står ikke længere som instruktør og producer, men han kunne ikke slippe ud af den som skuespiller", siger en unavngiven kilde nær Baldwin til avisen New York Post. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
