Film & TV nyhed om Storstrejke vil lamme Hollywood


Storstrejke vil lamme Hollywood

Truslen om strejke i den amerikanske filmindustri breder sig. En storkonflikt kan være en realitet næste sommer.
Det startede med de 12.000 medlemmer af manuskripforfattern...


...es fagforening, som er i gang med at forhandle ny treårig overenskomst. Snart begyndte instruktørernes faglige sammenslutning at rasle med sablerne og nu følger skuespillerforbundet angiveligt trop.
Den største knast i forhandlingerne mellem manuskripforfattere og arbejdsgivere er royalties for salg af DVD'er og det samme ventes at blive tilfældet hos skuespillerne. De kreative vil ikke længere finde sig i, at producenterne stikker de enorme indtægter fra DVD-markedet i lommen, mens forfattere og skuespillere næsten intet får.
DVD-salget indbringer Hollywood-studierne over 24 milliarder dollars årligt, næsten 130 milliarder kroner.
En storkonflikt i juni 2008 vil lamme Hollywood og det forbereder studierne sig på, fortæller produktionsselskabet Working Titles bestyrelsesformand Eric Fellner: "Alle film skal være færdige til marts, så hvad enten der bliver strejke eller ej, sker der ikke meget efter det tidspunkt", siger han.
Working Title er selskabet bag biografhits som "Notting Hill" og "Fire bryllupper og en begravelse".
Også TV-selskaberne reber sejlene. Arbejdet på de fleste store serier startede tidligere end normalt efter sommerpausen og mange oparbejde et lager af færdige afsnit.




Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Storstrejke vil lamme Hollywood
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Film & TV   >  Storstrejke vil lamme Hollywood...