|
Film & TV nyhed om "Halloween" / "Superbad" m.fl.
"Halloween" / "Superbad" m.fl.Hollywoods sommer sluttede med en pulveriseret rekord. Fra fredag til mandag aften solgte den nye udgave af gyseren "Halloween" billetter for 31 millioner dollars i USA og C......anada, cirka 167,4 millioner kroner. Det er næsten 10 millioner dollars mere end den hidtidige rekordholder "Transporter 2" opnåede i den lange Labor Day-weekend for to år siden. Rob Zombies genindspilning af John Carpenters klassiker indtager dermed oså førstepladsen på den nye biografhitliste - langt foran nummer to, ungdomskomedien "Superbad", som i løbet af de fire dage omsatte for 15,6 millioner dollars, godt 84,2 millioner kroner. På trediepladsen ligger den nye komedie "Balls of Fury" med 13,8 millioner dollars, rundt regnet 74,5 millioner kroner. Den samlede filmindustri kan også sætte punktum for sommeren med en rekord. Siden den første weekend i maj er der spillet 4,18 milliarder dollars ind og det er det største beløb nogensinde. Den nordamerikanske biograf-top 10 ser således ud: 1. "Halloween" 2. "Suberbad" 3. "Balls of Fury" 4. "The Bourne Ultimatum" 5. "Rush Hour 3" 6. "Mr. Beans ferie" 7. "The Nanny Diaries" 8. "Death Sentence" 9. "War" 10. "Stardust". |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
