Film & TV nyhed om Helena Christensen / Heath Ledger


Helena Christensen / Heath Ledger

Heath Ledger gør efter sigende sine hoser grønne hos Helena Christensen.
Rygtemøllen gløder i New York, fordi den australske skuespiller og den danske supermodel er set sam...


...men ved flere lejligheder siden Ledgers brud med kollegaen Michelle Williams blev kendt.
Sladderskribenterne på New York Post er overbevist om, at der er noget om snakken. Frokostavisen skriver, at Ledger og den skønne Helena havde mere travlt med hinanden end med maden, da de spiste middag på den kinesiske restaurant Wakiya forleden aften.
Parret deltog også sammen i premieren på David Cronenbergs nye film "Eastern Promises", der har Viggo Mortensen i en af hovedrollerne.
"Brokeback Mountain"-stjernens begejstring for Helena Christensen kan forklare, hvorfor han deltog, da designeren Marc Jacobs holdt opvisning tirsdag aften. Ledger, som har ry for at ligne en kludebunke, var også med til den efterfølgende fest og forsøgte at snige sig ubemærket ind, dog uden held. Den aften ankom den danske supermodel i selskab med vennen Michael Stipe.
Ledger er i øvrigt ikke den første australier, den danske skønhed er faldet for. Hun var i en årrække kæreste med den nu afdøde INXS-forsanger Michael Hutchence.




Nyheder om kendte



Få nyheder om de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om de kendte
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Helena Christensen / Heath Ledger
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Film & TV   >  Helena Christensen / Heath Ledger...