|
Film & TV nyhed om Oscar-uddelingen 2008 / "Duska"
Oscar-uddelingen 2008 / "Duska"Holland har taget hul på næste års Oscar-uddeling. Nederlands Fond voor de Film har valgt Jos Stellings sorte komedie "Duska" som nationens bidrag i kategorien for bedste ude......nlandske film. Det amerikanske filmakademi har inviteret 95 lande til at indsende deres kandidater og det er det største antal nogensinde. Det er heller aldrig før sket, at et land reagerer så hurtigt. "Duska" fortæller historien om en forvildet filmkritiker, den gudesmukke pige ved billetlugen i den lokale biograf og en russisk socialbedrager, som kommer på besøg. Stelling har tidligere lavet film som "De Illusionist", "De Vliegende Hollander", "De Wachtkamer" og "No Trains, no Planes". Om instruktørens seneste arbejde slipper gennem det første nåleøje står klart, når de Oscar-nominerede for 2008 offentliggøres den 22. januar. Selve uddelingen, nummer 80 i rækken, finder sted på Kodak Theatre i Hollywood søndag den 24. februar. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
