|
Film & TV nyhed om "Anchorwoman"
"Anchorwoman"Den amerikanske TV-station Fox er kandidat til en brancherekord. Mindre end 24 timer efter seernes stærkt negative modtagelse af en ny kombineret reality- og komedieserie med...... titlen "Anchorwoman" faldt øksen. Programledelsen besluttede at slagte det opreklamerede projekt, der skulle følge badetøjsmodellen Lauren Jones' forsøg på at blive TV-journalist i Texas. Første og andet afsnit blev sendt onsdag aften og da seertallene forelå næste eftermiddag, var de så elendige, at beslutningstagerne hos Fox satte rekord i disciplinen aflivning af en TV-serie på kortest tid. Kun 2,7 millioner fulgte med og det er meget lidt i USA. Til sammenligning havde et hensygnende motorsportsmagasin samme aften 3,5 millioner seere og en genudsendelse af et afsnit af "Criminal Minds" 8,3 millioner. Trist nok for Fox er der indspillet seks afsnit mere af "Anchorwoman". De lægges nu ud på MySpace.com, så de få interesserede kan se slutningen. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
