|
Musik nyhed om Lily Allen
Lily AllenProblemer med de amerikanske immigrationsmyndigheder tvinger Lily Allen til at aflyse en forestående USA-turné. Samtidig er hun pillet af programmet for MTV Music Awards i La......s Vegas den 9. september. Sangerinden blev tilbageholdt, da hun fornylig fløj til USA fra Australien for at deltage i MTVs nomineringsfest i Los Angeles. Årsagen var angiveligt Allens håndgemæng med en fotograf i foråret. Den 22-årige britiske popstjerne er nu hjemme i London igen, men har vanskeligt ved at få visum til USA. Allen har bedt sine advokater om at undersøge, hvorfor hendes oprindelige visum er trukket tilbage, men det sætter ikke fart i processen og "Smile"-sangerinden må skuffe sine amerikanske fans. "Jeg er så ked af, at jeg ikke kan komme til USA som planlagt. Jeg havde virkelig glædet mig til de koncerter og til at optræde ved MTVs prisuddeling", siger Allen og lover, at hun vender tilbage snarest muligt. Siden terrorangrebet på New York og Washington i 2001 har USA strammet visumreglerne så meget, at det ifølge onde tunger kan være vanskeligt at komme ind i landet med ubetalte fartbøder. Allen blev i marts anholdt og fik en advarsel for at have overfaldet en fotograf på gaden uden for en natklub i London. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
