|
Film & TV nyhed om Ving Rhames
Ving RhamesTo hunde, der tilhører Ving Rhames, har dræbt en 40-årig altmuligmand, som blandt andet var ansat til at tage sig af hundene.Manden blev fundet død på græsplænen uden for ... ...skuespillerens hjem i Los Angeles-bydelen Brentwood kvart over syv i går morges lokal tid. Los Angeles-politiets talskvinde Sandra Gonzalez oplyser, at der var adskillige hunde på ejendommen. En bulldog og tre af racen mastiff blev indfanget og bragt til et lokalt dyreinternat. Betjentene på stedet mente, at to af de kæmpestore hunde havde overfaldet og skambidt manden så voldsomt, at han døde af sine kvæstelser. Rhames var ikke hjemme, da hundene gik amok. Han opholder sig i udlandet. Den 46-årige skuespiller har tidligere pralet med sine store hunde. Han fortalte i et interview med Time for nogle år siden, at han var ejer af otte mastiffer. En hanhund af denne race kan veje op til 100 kilo og måle 85 centimeter over skulderen. Mastiffer er dog sjældent aggressive. De er tvært imod godmodige af natur og betragtes som ideelle familiehunde. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
