Russell Crowe - Nyheder om Russell Crowe



Russell Crowe

Russell Crowe En veltilfreds Russell Crowe fejrede i går spillerne på sit rugbyhold South Sydney Rabbitohs. Søndag lammetævede de modstanderne North Queensland Cowboys 20-14 og det blev "G...


...ladiator"-stjernen så glad for, at han diskede op med en festlig overraskelse - i danske rammer.
Skuespilleren inviterede hele holdet til en havnerundfart i Sydney med udsøgt frokost undervejs ombord på den gamle danske skonnertbark Svanen. Selv om værten var iført moderne dynejakke med vinterkulden, gav turen mindelser om "Master and Commander: Til verdens ende", hvor Crowe spillede sejlskibskaptajn.
Det er ikke første gang, skuespilleren har haft den private tegnebog oppe for at belønne sine rugbystjerner. Tidligere på året købte han for eksempel Armani-habitter i klubbens farver som uniformer til hele banden.
Siden Crowe overtog aktiemajoriteten, har han også hævet tilskuertallet til klubbens hjemmekampe betragteligt. Han har fyret cheerleaderne og gjort kampene mere familievenlige og ikke mindst ansat toptrænere, som skaffer de sportslige resultater.
South Sydney Rabbitohs ligger i øjeblikket lige uden for top otte i Australiens bedste rugbyrække.
Svanen sejlede i en årrække indtil 1969 mellem Danmark og Grønland for Tuborg. Siden har hun blandt andet deltaget i havkapsejladser og er i dag hjemmehørende i Sydney. Det 85 år gamle fartøj er udstyret som eksklusivt restaurationsskib og lejes ud til private sejladser. For de velstående er Svanen blevet et populært sted at holde bryllupsfest.


Flere nyheder om Russell Crowe


Profil af Russell Crowe

Nicole Kidman / Russell Crowe m.fl.
»Nottingham« / Russell Crowe
Nicole Kidman / Russell Crowe
Dirty Harry / Russell Crowe
Russell Crowe


Nyheder om kendte



Få nyheder om Russell Crowe og de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om Russell Crowe
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

Russell Crowe
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Film & TV   >  Russell Crowe   >  Russell Crowe...