Steven Spielberg - Nyheder om Steven SpielbergSteven Spielberg / DreamWorks Hollywood-giganten Paramounts overtagelse af Steven Spielbergs DreamWorks-studie er ved at forpeste luften på direktionsgangene. Situationen er efter sigende så tilspidset, a......t Spielberg og hans kompagnon David Geffen er tæt på at tage deres gode tøj og gå. Hvis det ender så galt, vil de to sværvægtere kunne beholde DreamWorks-navnet, men risikerer at miste rettighederne til negativer, igangværende projekter og næsten alle medarbejdere. Desuden kan resultatet blive en retssag af dimensioner. På overfladen ser samarbejdet gnidningsløst ud og i et interview med brancebladet Variety siger Geffen, at han og Spielberg er godt tilfredse med den måde deres film "Transformers" og "Disturbia" er blevet håndteret på i det nye regi. Det er angiveligt den gamle Paramount-ejer Sumner Redstone, der er anstødsstenen. Redstone hævder, at han har et venskabeligt forhold til Spielberg, men bag kulisserne skumler både "Schindlers liste"-instruktøren og Geffen over den behandling, de får. De herrer føler sig efter sigende sat i skammekrogen. Det er uklart, hvordan den tredie DreamWorks-partner, produceren Jeffrey Katzenberg, forholder sig til situationen. Sumner Redstone opsagde sidste sommer et 14 år langt samarbejde med Tom Cruise med den begrundelse, at skuespilleren virkede ustabil. Desuden brød den gamle bestyrelsesformand sig ikke om skuespillerens tilknytning til Scientology. Flere nyheder om Steven Spielberg |
Nyheder om kendte
Få nyheder om Steven Spielberg / DreamWorks og de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
Hollywood-giganten Paramounts overtagelse af Steven Spielbergs DreamWorks-studie er ved at forpeste luften på direktionsgangene. Situationen er efter sigende så tilspidset, a...