|
Musik nyhed om T.I. / Miley Cyrus m.fl.
T.I. / Miley Cyrus m.fl.Rapperen T.I. har scoret årets topsællert i hip-hop-genren og den næststørste salgssucces efter Linkin Park. Hans nye plade "T.I. vs. T.I.P." stryger til tops på den amerikan......ske albumhitliste med et salg på 468.000 eksemplarer i ryggen. Det er oven i købet anden gang på halvandet år, rapperen snupper førstepladsen. I marts 2006 gik hans CD "King" ind som nummer ét. Sidste uges étter, Miley Cyrus' dobbeltalbum "Hannah Montana 2/Meet Miley Cyrus", er solgt i 188.000 styks og rykker ned på andenpladsen, ligesom Kelly Clarkson må en plads tilbage. Hendes seneste plade "My December" er langet over disken 113.000 gange og ligger nu på trediepladsen. Velvet Revolver og Kelly Rowland er nye på top 10. Rockgruppens CD "Libertad" går ind på femtepladsen og den tidligere Destiny's Child-stjernes anden soloplade "Ms. Kelly" går ind som nummer seks. Ugens samlede amerikanske album-top 10 ser således ud: 1. "T.I. vs. T.I.P." - T.I. 2. "Hannah Montana 2 / Meet Miley Cyrus" - Miley Cyrus 3. "My December" - Kelly Clarkson 4. "Lost Highway" - Bon Jovi 5. "Libertad" - Velvet Revolver 6. "Ms. Kelly" - Kelly Rowland 7. "5th Gear" - Brad Paisley 8. "Back to Black" - Amy Winehouse 9. "Minutes to Midnight" - Linkin Park 10. "Icky Thump" - The White Stripes. |
Nyheder om kendte
Få nyheder om de kendte via e-mail:
Nu 13.627 modtagere. Husk Kendte Mag
|
© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007
