U2 - Nyheder om U2



The Beatles / The Rolling Stones / U2 m.fl.

U2Pop- og rockstjerner fylder godt på den liste, avisen Sunday Times bringer i weekenden over de rigeste borgere i Storbritannien og Irland. De største former finder man hos m...


...usikscenens veteraner - 38 af de 1250 personer, hvis formueforhold søndagsavisen omtaler, er gamle nok til at hæve folkepension.
De to overlevende medlemmer af The Beatles, Paul McCartney og Ringo Starr, er sammen med George Harrisons familie de rigeste i dén kategori med en samlet formue på over en milliard pund, godt 11 milliarder kroner. Nummer to er The Rolling Stones med sammenlagt 570 millioner pund på kistebunden, eller cirka 6,3 milliarder kroner. Af det beløb tegner Mick Jagger sig alene for 212 millioner pund.
U2 er den irske musiks mest velhavende med en formue på i alt 487 millioner pund.
Der er fire supergrupper mere på listen, nemlig Pink Floyd, Queen, The Bee Gees og Led Zeppelin.
Også Madonna og hendes mand Guy Ritchie, Elton John, Sting, Eric Clapton og David Bowie er med i det pengestærke selskab.
På toppen af musikindustriens formuekage står dog to personer, som ikke er udøvende kunstnere. Den tidigere pladeselskabschef Clive Calder er god for 1,3 milliarder pund og Andrew Lloyd Webber har 750 millioner. Så først kommer McCartney.
Sunday Times baserer sine tal på værdien af fast ejendom, aktiebeholdning og aktiver som kunst, væddeløbsheste og smykker, Avisen har ikke adgang til folks bankkonti og må sjusse sig frem.


Flere nyheder om U2


Profil af U2

U2
Cher / U2
The Rolling Stones / U2
U2
U2


Nyheder om kendte



Få nyheder om The Beatles / The Rolling Stones / U2 m.fl. og de kendte via e-mail:

Nyhedsbrev om U2
Tilmeld Afmeld

Nu 13.627 modtagere.

Husk Kendte Mag









© Kendte Magazine som del af HEPHEY 2002 - 2007

The Beatles / The Rolling Stones / U2 m.fl.
Her er du  :   Kendte Magazine   >  Musik   >  U2   >  The Beatles / The Rolling Stones / U2 m.fl....